Hvem er JNT??
JNT westerncenter, står for Jette og Nis Thomsen, som er startet op i 2008.
Jette Thomsen er oprindelig uddannet pædagog, men blev medhjælpende i den malkekvægsbesætning Jette og Nis havde tidligere. Jette har lige siden hun som 7 årig fik sin første pony, haft heste. Efter en hel ungdom paa rideskole med dressur og spring, gik turen til udlandet i nogle år hvor hun samlede erfaring inden for horsemanship. Så fulgte en del år med ridning på hygge-niveau og en del skovture. I en søgen efter andre aternative rideformer, hvor distance-ridning faktisk var valgt, var det helt tilfaeldigt at westernridning blev opdaget og valgt fremfor distanceridningen. I dag har det udviklet sig til en kærlighed til både ridningen, miljoeet og ikke mindst hesteracen; American Quarters.
Nis Thomsen, er oprindelig uddannet landmand med grønt bevis, og har indtil salg af besætning og ejendom i 2007, arbejdet med landbrugsdrift og malkekvæg.
Siden 2008 har han startet eget firma; NT-Maskinudlejning, www.ntmaskinudlejning.dk med udlejning af diverse entrepenør maskiner, og faglig ekspertise. Nis rider ikke (endnu) men er fasicneret af western ridningen, western lifestile, racen American Quarters, og hele det miljø der er omkring western. Nis engagerer sig dybt i alt det praktiske omkring tiltagene i JNT
Stedet hvor JNT Westerncenter er ved at bygges op, er Løgtoftgaard som ligger i det sydlige sønderjylland, ikke langt fra den tyske grænse (12 km) og motorvej E45(7km). Gården blev købt i 2004 og efter indvendig renovering af stuehuset, flyttede Jette og Nis og hele deres børneflok, ind i 2005, og har lige siden løbende renoveret, bygget om og til både ud- og indvendigt.
Ønsket med JNT Westerncenter er, at kunne tilbyde et samlingssted i det sønderjyske for alle westerninteresserede, afholde diverse arrangementer / events / clinics.
At kunne tilbyde en god service i nogle hyggelige og varme rammer.
I 2010 er hensigten at kunne tilbyde bjælkehytter, til udlejning i forbindelse med clinics, shows m.m
Vi glæder os til at byde Jer velkommen hos os.
Mange hilsner
Jette og Nis Thomsen
